HOVEDOMRÅDER

Hovedområder og baggrund

Mine konsulentaktiviteter spænder vidt. Oprindelig er jeg uddannet til at arbejde som økonom med tal, planlægning og hard-core resultatøkonomi. Kompetencerne er oprindelig baseret på økonomistyring og ledelsesopgaver, der har med regnskab, økonomi og skabelse af økonomiske resultater at gøre.

Sådan var det i alle årene, inden jeg i 1998 blev ansat som statstjenestemand i SKAT – som dengang kaldtes Told & Skat, og som var et højt estimeret brand i det danske samfund med hovedvægt på kvalitet og service. Som de fleste ved, har dette ændret sig markant, og jeg glæder mig i dag over, at jeg nåede at forlade skuden, inden den begyndte at synke. Med de seneste skandaler omkring svindel med refusion af udbytteskat og afskrivning af milliarder, der skyldes til staten, men som SKAT ikke magter at få i kassen, ligner det et reelt skibsforlis, hvor kun mastetoppen på skibet er at se.

 

Relationen til SKAT

Når en statslig myndighed på denne måde “går i sort”, efterlader det mange borgere og virksomheder i en situation, hvor retssikkerheden ikke bliver taget alvorligt. Jeg har i konsekvens heraf gjort det til et af mine hovedområder at hjælpe mine klienter med at sikre, at denne usikre situation ikke får overtaget i den forretningsmæssige dagligdag. Jeg påtager mig også gerne sager, hvor SKAT er den reelle modpart, og jeg har gode erfaringer med at skabe win-win-situationer, hvor både samfundet og selvfølgelig klienterne opnår et godt og tilfredsstillende resultat, selv om udgangspunktet har været en konflikt.

 

Alternative behandlere

Når jeg arbejder i mit hovedområde – alternative behandlere – er det heldigvis sjældent, at dagligdagen har udviklet sig til en egentlig konflikt med myndighederne. Men det er ofte “lige om hjørnet”, og det er vanvittigt stressende for små enkeltmandsvirksomheder at vide, at der er alvorlige mangler i den måde, dagligdagen kører på. Ofte er de basale regnskabsregistreringer mangelfulde, men værre er det, når sygejournaler og relationer til datatilsynet er mangelfulde. Det er desværre alt for ofte tilfældet, og det er hos mange terapeuter den direkte årsag til stress og manglende flow i den daglige drift. Jeg er specialist i at afhjælpe sådanne (farlige) situationer.

 

Nystartede virksomheder

Jeg har mangeårig erfaring med at hjælpe med de problemstillinger, der altid dukker op for nystartede virksomheder, og jeg synes det er en særlig udfordring at være med til at skabe noget, der er bæredygtigt i det daglige. Det er ofte gamle forestillinger og blokeringer, der står i vejen for en rentabel daglig drift. Iværksættere har et særligt drive, men det ses desværre ofte, at de administrative rutiner og relationerne til det offentlige bliver så stressende, at ejer-lederen mister evnen til at drive virksomheden efter den ide, der i starten var genial og bæredygtig. Det må ikke ske – og jeg kan være med til at sikre, at det undgås.

 

Flow i din virksomhed

Blokeringer og manglende evne til at forlange passende betaling for sine ydelser er et almindelig kendt problem blandt iværksættere, og det er ofte gamle vrangforestillinger, blokeringer, opdragelse og ja – sågar uddannelse, der står i vejen for det flow, der skal være i dagligdagen. Hvem kender ikke til bankrådgiverens kritiske kommentarer og revisorernes tendens til altid at fokusere på det, der kan gå galt, og lytter man til dem, har man på forhånd manifesteret dårlige resultater, som er baseret på frygt, mindreværd og “det går nok alligevel galt før eller siden”. På de kurser jeg holder sammen med min søde kone Anette, har vi gjort det til en mærkesag at rydde op i alle de traumer, der blokerer for et godt flow i virksomheden. Og her spiller det ingen rolle hvilken faggruppe man tilhører. Blokeringer findes overalt – og de kan allesammen forløses og bortskaffes. Vore terapiformer er særdeles effektive.

 

Psykonomi

Samspillet mellem psykologi og økonomi er et stort emne i alle erhverv i dag, og  i Jens Bækkelund Consulting lægger jeg særlig vægt på at afstemme elementerne i denne proces. Det er på dette grundlag jeg har sammensat kurserne i klinikdrift sammen med Anette. Prøv at besøge hendes hjemmeside www.anettebaekkelund.dk og bliv meget klogere på, hvilke muligheder du har for at undgå banale faldgruber.

 

Helt almindelige virksomheder og borgere

Det er ingen forudsætning for at få assistance af mig, at man er i en konfliktsituation med SKAT eller at man er Alternativ Behandler. Jeg hjælper gerne i alle mulige situationer, hvor der er behov for at få støtte til økonomiske eller strategiske opgaver. Det er ligegyldigt, om det drejer sig em en forskudsopgørelse, eller om det drejer sig om et møde hos fogeden fra SKAT, når man har fået en tilsigelse til en fogedforretning.

 

IMG_6868

VI KAN GODT – ISÆR HVIS VI HJÆLPER HINANDEN!